Ferieloven i Danmark: Enkelt forklaret (uden hovedpine)

Hvis du har været på arbejdsmarkedet i en del år, kan du sikkert huske "den gamle ferielov". Det var et system, der mindede lidt om at spare op til en cykel, men hvor butikken var lukket det første år.

I gamle dage optjente du ferie i ét kalenderår (januar til december), men du måtte først holde ferien i det efterfølgende år (fra 1. maj). Det betød, at hvis du var nyuddannet og fik dit første job i januar, kunne du risikere at arbejde i op til 16 måneder, før du havde ret til betalt ferie. Det blev kaldt "feriefælden".

Den 1. september 2020 fik vi en ny ferielov, og med den kom begrebet samtidighedsferie.

Samtidighedsferie betyder helt enkelt, at du kan holde ferie, samtidig med at du tjener den (eller i hvert fald måneden efter). Det er et "pay-as-you-go"-system. Hver måned, når du går på arbejde, sætter du 2,08 dage ind på din feriekonto. Allerede måneden efter står de dage til rådighed.

Det gør systemet utroligt fleksibelt. Starter du nyt job i efteråret, har du allerede til jul sparet nok dage op til at kunne holde en betalt juleferie. Du er ikke længere "låst" af fortiden.

Kan man holde ferie på forskud?

Som udgangspunkt er svaret nej - du kan kun bruge det, der står på kontoen. Men loven åbner en lille kattelem: Hvis du har en god dialog med din chef, kan I lave en aftale om, at du holder ferie på forskud. Du "låner" dage af fremtiden, som du betaler tilbage ved at arbejde de efterfølgende måneder. Det er dog en lokal aftale - loven giver dig ikke krav på det.

Det er her, de fleste begynder at blive lidt fjerne i blikket. For hvorfor taler vi om to forskellige perioder? Og hvorfor overlapper de?

Ferieloven opererer med to begreber, som du er nødt til at kunne skelne imellem for at forstå din lønseddel:

Forestil dig, at du optjente dine sidste 2,08 feriedage i august. Hvis afholdelsesperioden også sluttede i august, skulle du skynde dig at holde fri med det samme for ikke at miste dagene. Det ville være ret stressende. Derfor løber afholdelsesperioden 4 måneder længere end optjeningen - så du kan gemme sommerferiedage til efterårsferien eller juleferien.

Det betyder, at i efterårsmånederne (september, oktober, november, december) har du en periode, hvor to ferieår overlapper. Her kan du både bruge "gamle" dage fra sidste år (før de udløber 31. dec) og "nye" dage, du lige har optjent.

Det lyder måske som en kalender-jungle, men når man først forstår "bufferen", giver det mening. Det er lavet for din skyld.

Du har sikkert set tallet på din lønseddel: 2,08. Det ser skævt og mærkeligt ud. Hvorfor ikke bare 2 dage? Eller 2,5?

Det skyldes simpel matematik:

Derfor runder vi af til 2,08. Det er den "valuta", du handler med. Når året er omme, og du har været ansat i alle 12 måneder, vil du ramme de 25 dage. På grund af afrundingen kan det svinge med et par decimaler, men din arbejdsgiver sørger for, at det går op i sidste ende.

Når vi taler om betaling, deler arbejdsmarkedet sig i to hold. Det er vigtigt, at du ved, hvilket hold du spiller på, for reglerne er vidt forskellige.

Ifølge ferieloven skal du holde 4 ugers ferie (20 dage). Det er en beskyttelsesregel - staten (og EU) vil sikre sig, at du rent faktisk trækker stikket og får slappet af, så du ikke brænder sammen.

Derfor kan du som udgangspunkt ikke sælge de første 4 uger eller overføre dem, bare fordi du har travlt. De skal holdes inden afholdelsesperiodens udløb. Men hvad så med den sidste uge - de sidste 5 dage op til de 25? Her er der mere fleksibilitet.

Den 5. ferieuge er din "buffer-uge". Du har tre muligheder:

Mange glemmer fristen for overførsel, og så bliver dagene automatisk udbetalt (eller går tabt, hvis papirarbejdet sejler). Drømmer du om 6 ugers sommerferie næste år? Så vær vågen, når vi nærmer os december.

Her opstår nok den allerstørste misforståelse på danske arbejdspladser:

"Jeg har ret til 6 ugers ferie, ikke?"

Både ja og nej. Ifølge Ferieloven har du kun ret til 5 uger.

Hvorfor er det vigtigt at vide?

Fordi reglerne for den 6. ferieuge ikke følger den stramme ferielov. Her er det din ansættelseskontrakt eller personalehåndbog, der bestemmer spillereglerne:

• Kan de overføres? Måske - det afhænger af din overenskomst.
• Kan de udbetales? Ofte ja, og ofte nemmere end den 5. ferieuge.
• Hvornår skal de holdes? Afhænger af din kontrakt. Arbejdsgiveren har ofte større ledelsesret.
• Hvilken periode? Kan følge kalenderåret (1. jan - 31. dec) eller 1. maj - 30. april.

Når du bruger vores ferieberegner, kigger vi primært på dine lovpligtige dage. Den 6. uge er "cremen på toppen", og du skal tjekke din kontrakt for at kende reglerne.

Der er intet værre end at vågne op med feber den første dag i din længe ventede sommerferie. Er ferien så bare spildt? Skal du bruge dine dyrebare fridage på at ligge under dynen?

Nej, heldigvis ikke. Men du skal handle hurtigt. Reglerne skelner skarpt mellem, om du bliver syg før ferien starter, eller under ferien.

Det kan virke lidt bøvlet med lægeerklæringer i udlandet, men det kan redde din feriesaldo, hvis uheldet er ude.

For at gøre det helt overskueligt, har vi samlet de vigtigste datoer. Glemmer du disse, risikerer du at miste ferie eller muligheden for at overføre den.

Husk, at ferie altid skal planlægges. Selvom du har ret til ferie, har din arbejdsgiver ret til at placere den, så virksomheden ikke går i stå. Det handler om dialog.